|
Koncert med
Johnny Madsen Jam
Lørdag d. 1. marts 2025 byder vi indenfor til en fed aften i selskab Johnny Madsen Jam.
Karsten hørte bandet spille i Skagen i 2023 - og lige siden har det været lidt af en drøm af få dem en tur til Tambohuse for at spille op til fest.
Nu har vi endelig fundet en dato - og vi ser frem til en fantastisk aften.
"Johnny Madsen Jam har i mere end 10 år oparbejdet et renommé som et solidt alternativ til den ægte vare. De spiller mere end 60 koncerter om året over det meste af landet til festivaler, by- og havnefester og både små og store indendørs events. Deres show er, mere end nogensinde, en hyldest til en ægte, vestjysk rock’n’roller."
Aftenens program
Fra kl. 17.00 til 20.00 er der åbent for vores store smørrebrødsbuffet.
Kl. 20.30 spiller Johnny Madsen Jam op med alle Johnny Madsens store hits - krydret med anekdoter og fortællinger undervejs.
Menu - kroens store Smørrebrødsbuffet
Vi starter aftenen med en rigtig klassiker - nemlig en sildetallerken med kroens hvide sild og karrysild.
Herefter er der åbent for vores store smørrebrødsbuffet, hvor du finder følgende:
- Æg & håndpillede rejer, ramsløgsmayo og hjemmesyltede hvide asparges
- Sprødstegt fiskefilet med hjemmelavet remoulade, asparges & citron
- Koldrøget laks med lun røræg & purløg
- Nye kartofler med løvstikkemayo, radiser, karse & stenbiderrogn
- Lun hakkebøf med bløde løg, rødbeder & spejlæg
- Lun kamsteg med hjemmelavet rødkål, agurkesalat & syltede svesker
- Leverpostej med ristede svampe, rødbeder, agurkesalat & bacon
- Kroens rullepølse med peber, rødløg, sky & karse
- Rosastegt oksefilet med remoulade, ristede løg, peberrod & agurkesalat
- Hønsesalat med ristede svampe, bacon & hjemmesyltede hvide asparges
- Dyrlægens natmad
Dessert
- Hjemmelavet nougatis med lun jordbærsauce
Samlet pris for koncert og middag:
700 kr. pr. person